Archive of ‘Børneværelse’ category

Et specielt børneværelse

20160417_095542
Børneværelset er det værelse i huset som jeg har glædet mig mest til at lave, men også det som jeg har syntes har været sværest. Når man skal adoptere ved man ikke hvilket køn og heller ikke en præcis alder. Jeg ved at barnet vil være fra seks måneder og til tre år, det giver lidt udfordringer.
Jeg har kikkede efter tapet i lang tid, og bare det at finde et der er kønsneutralt, er næsten umuligt, jeg synes også hurtigt at børnetapeter bliver meget baby agtigt, bamser, elefanter, store skyer og meget romantiske motiver. Derfor valgte jeg at gå en helt anden vej, et fotoprint af en birkeskov i sorthvid, et motiv der både er til piger og drenge og det kan bruges i alle aldersgrupper. Jeg synes at det fungere godt på børneværelset, da skoven udstråler ro men også drømme, også sætter det gang i fantasien.
Jeg har også haft stor fokus på at bruge nogle farver der kan bruges til begge køn, derfor har jeg valgt at male nogle gamle møbler, en grøn kommode og et støvet blåt skab. Jeg synes at det er nemmere at bruge nogle ”drenge” farver, man kan altid gøre det piget med puder og tilbehør, den anden vej fungere det ikke.
Jeg har haft god tid til at lave værelset, da ventetiden er rigtig lang. Så jeg brugte også lang tid på at finde drømmesengen en god gammel Juno seng, den jeg fandt var godt slidt, så den har fået den helt store renovering, men den her seng er skabt til mig, da sengen kan laves lige til den alder barnet vil være i.
Derudover er børneværelset fyldt op med en masse legetøj, meget stammer fra min egen barndom, som mine forældre har gemt. Jeg har også købt lidt på loppemarkeder, så når niecer og nevøer og venners børn har været på besøg har de haft et godt legeværelse, så det ikke bare står og går til spilde.
Værelset er nu helt færdigt og jeg vil ikke pille ved mere eller lave nåde om, så nu venter vi bare på at de ringer, så det kan få en fast beboer. 

Tapetet er købt hos Tapeteksperten, møblerne er fra den blå avis eller gamle arvestykker.

20160417_09361220160417_08201520160417_081945

Kalekammerskab med tapet DIY

IMG_0233

Vente vente, efter et godt forår hvor vi er rykket ned til nr. 13 på ventelisten, begynder vi så småt at kunne se enden på ventetiden. Jeg tror ikke på at der sker nået før til næste, men i princippet kan det sagtens ske nu. Så derfor syntes jeg at det var på tide, at få styr på den sidste detalje på børneværelset, tøjskabet. Så da jeg så et gammelt kalekammerskab til sølle 400 kr. Slog jeg til med det samme, skabet har fået den helt store tur, først vaskede jeg det ned, fugede revner og sprækker, spartlet et grimt frugtudskæring over. Så skulle der bare vælges farve, puha synes godt nok det er svært, når vi ikke kender kønnet på barnet. Jeg endte på en mørkgrå farve med et blåligt skær, synes det er nemmer at gøre det drenget så kan det altid, gøres mere tøset, synes ikke det virker den anden vej. Så skulle jeg i gang med den sjove, det skulle beklædes med tapet. Jeg kiggede et par dage på nettet efter tapeter, men jeg kunne ikke vælge hvad jeg ville. Så derfor satte jeg et opslag op på Facebook, hvor jeg søgte efter tapet rester. Det var helt overvældene så mange der skrev tilbage på mit opslag, og jeg fik en masse tapet rester. Resultatet blev vildt fedt, den indvendige side af lågerne blev beklædt med grønne firekløver, bagvæggen blev beklædt med sølvgrå striber, de udvendige låger blev beklædt med det fedeste grafiske dyreprint tapet, i neutrale farver. Tusind tak til alle jer der har bidraget med tapetrester, jeg synes, at resultatet blev vildt godt, også var det super sjovt at arbejde på den måde.

IMG_0231

frankensteins kat “NI”

Her er til lidt inspiration, til kreativ hygge, på de kolde vinteraftner. Den måtte jeg bare dele med jer, den er fantastisk skør og samtidig skøn. Den er lavet ud fra katten “NI” fra bogen “frankensteins kat” af Curtis Jobling Jeg har fundet mønsteret hos http://www.maisha.dk, som er et besøg værd, for os der godt kan lide hjemmelavde ting. Du finder opskriften her http://maisha.dk/ni-frankensteins-kat
God arbejdslyst, den er det hele værd.20150214_150038

Juno seng ”LillePer sengen”

De seneste 10 år er der mange af de gamle ikoniske design fra 40’erne og 50’erne der er blevet så populære, at de er begyndt at blive gen produceret. Juno sengen er en af dem, oprindeligt blev den sat i produktion i 1942 skabt af arkitekten Viggo Einfeldt. De gamle senge har rigtig mange år på bagen og kan være meget slidte. Der bliver færre af dem og de kan godt være svære at få fat i, uden at skulle betale mange penge for den. Jeg var heldig at finde en på den blå avis, som stod oprindeligt, men var meget slidt. Den har nu fået den helt store kærlighed og puha sikke et arbejde. Men nu hvor jeg står med det færdige resultat, er jeg meget glad, for at jeg gjorde der. For mig, betyder det meget, at det er en gammel seng, med masser af patina og historie. Og gad hvide hvor mange børn der har sovet i denne seng.

DSCN3848

DSCN3847

DSCN3842

Dukkehus

dukkehus_01Her er, et af mine lidt skæve og tossede projekter, jeg fandt et letter defekt dukkehus i en container, som jeg synes var synd at smide ud. Så det kom med hjem til mig, hvor jeg har givet det lidt kærlighed. Væggene er blevet piftet op, med nogle flotte tapet rester også havde jeg en lille glasmosaik rest i turkis, som jeg har lagt på gulvene. Synes selv at det er blevet rigtig fint, jeg mangler dog at finde en løsning til taget, har du nogle ideer