Hundekurv industriel design

hjemmelavede hundekurv

Dette her er den bedste hundekurv jeg nogensinde har haft, den er nem at lave og hundene elsker den. 1. palle, 1 palleramme, 1 bund og 6 hjul og en madras.

Personlig kunst

Verdensbarn Af Rikke Feld

Verdensbarn Af Rikke Feld

Et stykke kunst, der er så personligt, at du kender tanken bag hver streg, og ved hvad alle symbolerne betyder. Du bliver en del af billedet og er selv med i historien. Sådan et billede har jeg lige fået lavet, af en fantastisk kunstner, og jeg kan kun anbefale dig selv at prøve det.
Nedenstående tekst, er skrevet som et indlæg, til bladet Adoption og Samfund.

Imens vi venter
Verdensbarn
Af. Mette Lynggaard Stender

Jeg synes godt nok at ventetiden på adoptionen er hård, og alle de følelser, man gennemgår, er ikke altid nemme at håndtere. Samtidig er det ikke altid at ens omgivelser forstår situationen. For at vende en hård ventetid til noget positivt havde jeg et ønske om at få lavet et personligt billede, der symboliserer det, vi har gennemgået, og vores forventninger og drømme om fremtiden.
Derfor kontaktede jeg kunstneren Rikke Feld og fortalte hende om min ide; hun syntes heldigvis at det var en spændende opgave og ville gerne lave et billede til os.
Vi mødtes med Rikke Feld, og over en kop kaffe fortalte vi vores historie med en lang og opslidende fertilitetsbehandling, der gav os rigtig mange nedture. Det var en svær beslutning at opgive drømmen om at få et biologisk barn, men da beslutningen om adoption først var taget, føltes det som en kæmpe lettelse og som det eneste rigtige for os. Derefter skrev vi nogle ord, som beskrev den proces, vi er i og har været igennem, og ud fra dette lavede Rikke Feld en blyantskitse og skrev bl.a. følgende:
”Jeg har fokuseret på den kæmpe glæde og spænding, I er igennem. Rejsen dertil har været svær og frustrerende, og den viser jeg ved at bruge baggrunden som en spiral. Rejsen starter inde i midten ved jeres hænder – her er starten fyldt med spiser og kanter. Bulerne på jeres vej bliver derefter mindre og mindre og forvandler sig til sidst til hjertet. Hele denne lange rejse forsvinder ned i det lille hus, som er symbol på kernefamilien. Jeg har valgt at hjertet, I holder, er symbol på jeres barn, den største kærlighed, som I deler sammen. Hjertet er samme farve som flaget i Nigeria.”
Billedet har været undervejs over et halvt år, og som alle nok ved, er ventetiden i denne periode ikke ligefrem blevet nemmere. Derfor har vi også været nødt til at lave nogle ændringer i billedet. I stedet for at målrette billedet til et land, har vi gjort det lidt mere bredt, og heldigvis synes jeg at det har gjort billedet endnu bedre. Hjertet med Nigerias flag er blevet ændret til et billede af kloden, og der ikke kommet nogle Nigerianske symboler med i billedet, men i stedet en fin stork som et universalt symbol på det lille barn.
Billedet hænger i vores stue, og hver gang jeg går forbi det, glæder jeg mig over det flotte resultat og glæder mig til, at det bliver vores tur til at hente vores Verdensbarn.

Velkommen til Babettes Bolig Blog

Hej mit navn er Mette Stender, jeg er 30 år, og elsker alt omkring bolig og indretning. Når det gælder min bolig står min hjerne aldrig stille, den bliver hele tiden fyldt, med nye ideer og løsninger. Dette gælder alt for indretning, møbler, nips, kunst, tekstiler alt mellem himmel og jord. Tror aldrig at jeg bliver 100% færdig med et rum, jeg har altid en ny ide, og når man som jeg ikke har uanet midler at bruge af, kan det godt tage sin tid at opfylde alle ideer og drømme. Men jeg tror ikke at det er en dårlig ting ikke at have mange midler, for det tvinger ens hjerne til at blive kreativ og opfindsom, dette gør at ens hjem bliver meget mere personligt. Det er dog ikke alle ideer som viser sig i praksis, at være lige så fantastiske, som de var inde i mit hoved. Men jeg tror ikke man skal være så bange, for at prøve nået nyt, man kan altid lave det om igen. Jeg har en svaghed for den nordiske stil og elsker alle de gamle klassiske møbeldesigner fra 40èrne og 50èrne. Men jeg svæver ikke kun til en stil, jeg kan godt lide at blande nyt og gammelt og jeg synes at den nordiske stil godt kan piftes lidt op, med lidt varmt og eksotisk.
Her på min blog kan du følge med design, kunst, indretning og nogle af mine egne projekter og tossede idéer. Jeg håber du vil blive inspireret, til selv at gå i gang. Du er meget velkommen til at skrive til mig, hvis du har nogle fif eller god inspiration. Jeg vil også meget gerne hjælpe, hvis i har et indretnings problem, et par nye øjne kan altid hjælpe.

1 3 4 5